Ældreplejen har brug for handling - Ikke symbolpolitik

22-09-2025

Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har indgået budgetforlig. Det bærer tydeligt præg af, at det er valgår. Der er flere gode tiltag – blandt andet flere skraldespande, mere lys i de små byer, en demenskoordinator og beslutningen om, at de ældre nu kan få gjort rent hver 2. uge i stedet for hver 4. Også Rebellens Kor og Langelands Hjertestarterforening er tilgodeset, hvilket er positivt.

Jeg synes selvfølgelig, det er dejligt, at de ældre får gjort oftere rent. Det fortjener de. Men ressourcerne hænger ikke sammen, når man ikke samtidig ser på, hvordan kommunen skal hverve og fastholde medarbejdere på et område, hvor vi allerede står over for store rekrutteringsudfordringer.

Sidst rengøringsvisitationen blev ændret, skabte det en enorm administrativ byrde. Visitationsgrundlag skulle ændres, borgere skulle genvurderes, og hele systemet omstilles. Det trak ud i meget lang tid og krævede store ressourcer – og først for nylig er processen afsluttet. Nu starter man forfra igen og påfører medarbejderne endnu en tung administrativ opgave, som fjerner tid fra kerneopgaven.

- Camilla

Share