Mød vores kandidater

Mit navn er Camilla Schuster Nygaard, og jeg er spidskandidat for Moderaterne ved kommunalvalget i Langeland Kommune 2025.

Jeg bor på Langeland sammen med min kæreste gennem 16 år, og vi har tre unge voksne børn. Familien og fællesskabet betyder meget for mig, og det er også en stor del af grunden til, at jeg har valgt at stille op. Jeg ønsker at bidrage til en kommune, hvor det er trygt og godt at leve – uanset om man er ung, ældre eller midt i livet.

Til daglig arbejder jeg som sygeplejerske i kommunen. Her har jeg fået et nært indblik i, hvordan politiske beslutninger mærkes i praksis, både af borgere og medarbejdere. Den erfaring er en vigtig drivkraft for mig i arbejdet med at udvikle og forbedre vores kommune.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på en politik, der er pragmatisk, realistisk og ansvarlig. Vi skal skabe løsninger, der virker i hverdagen, og som sikrer, at både børn, unge, ældre og erhvervsliv får bedre rammer. For mig handler politik ikke om store ord, men om at finde veje, der faktisk kan gennemføres.

Som person er jeg løsningsorienteret, empatisk og handlekraftig. Jeg tror på samarbejde og dialog – og på at vi kan skabe forandring på Langeland, når vi tager ansvar sammen.

https://www.facebook.com/profile.php?id=61573697873073

Jeg hedder Karl Peter Warming, og jeg stiller op for Moderaterne ved kommunalvalget i Langeland Kommune 2025.

Jeg er opvokset på Langeland, hvor jeg bor sammen med min hustru. Vi har tre voksne børn, og familien har altid været et vigtigt omdrejningspunkt i mit liv. For mig handler det at stille op til kommunalvalget om at tage ansvar for den ø, som jeg har rødder i, og være med til at skabe et Langeland, der også i fremtiden er et godt sted at leve, arbejde og være en del af fællesskabet.

Jeg er uddannet ingeniør og arbejder i dag med projekter og ledelse hos Aarsleff. Mit arbejdsliv har givet mig solid erfaring med at finde løsninger, skabe struktur og få komplekse opgaver til at lykkes i praksis. Den erfaring vil jeg bringe ind i kommunalpolitikken – hvor vi har brug for realistiske beslutninger, der kan gennemføres, og som skaber værdi i hverdagen.

Hele livet har jeg været aktiv i frivilligt arbejde. Jeg brænder særligt for iværksætteri, lokalråd og lokaludvikling, fordi jeg tror på, at udvikling skal vokse nedefra og ud – med borgernes engagement som drivkraft. Jeg ønsker, at Langeland skal udvikles, og at borgerne får en tydelig stemme i de beslutninger, der former vores ø.

https://www.facebook.com/profile.php?id=61575070361511

Mit navn er Jesper Møllmann, og jeg stiller op for Moderaterne til kommunalvalget 2025 i Langeland Kommune.

Jeg er er lykkeligt gift. Min hustru og jeg har tilsammen 3 børn. Familien fylder meget i mit liv, og når tiden tillader det, nyder jeg jagt og naturen som frirum.

Jeg er uddannet klejnsmed og i dag direktør og medejer af Søgaard Food & Pharma ApS. Min vej fra håndværker til leder har givet mig indsigt i både de praktiske og strategiske sider af arbejdsmarkedet – en erfaring jeg vil bruge til at skabe bedre rammer for erhvervslivet på Langeland.

For mig handler politik om samarbejde og løsninger, der virker i praksis. Moderaternes tilgang – at mødes på midten og tænke nyt – er også min.

Mine mærkesager er økonomi, erhverv og unges muligheder. Uden styr på økonomien kan vi ikke udvikle kommunen. Jeg vil arbejde for stærkere lokale virksomheder og bedre vilkår for unge – både fagligt og socialt – så flere vælger at blive eller vende hjem til Langeland.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe et stærkere Langeland – sammen.


Mød kommunekredsledelsen

Bag kandidaterne står vores kommunekredsledelse som repræsenterer 11 medlemmer.

Vi er valgt af medlemmerne i Moderaterne Langeland og har ansvaret for at drive det lokale politiske arbejde, støtte kandidaterne i valgkampen og være bindeleddet til medlemmer og borgere.

Kommunekredsledelsen består af engagerede langelændere med forskellige baggrunde fra hele øen, som alle har det fælles mål at skabe possitiv forandring og vækst på Langeland.

Ledelsen:

  • Malinda Møllmann - Formand
  • Linn Elnegaard - Næstformand og kasser
  • Dorte Anderson - Sekretær 

VI er stolte af at vi nu også har fået 2 unge repræsentanter med, så vi virkelig kan styrke vores unge politik. 

  • Rikke Gravgaard
  • Phoenix Hartmann

Vi har altid plads til flere, der vil være med.

Hos os forventer vi aldrig mere, end man har lyst og mulighed for at give af sin tid  – hvert bidrag tæller.


Hyggestunder