Frivillighed og valgdebat

27-09-2025

I går deltog jeg i arrangementet, hvor årets frivillighedspris blev uddelt – en rigtig hyggelig og hjertevarm dag, hvor vi fik sat fokus på alt det, frivilligheden betyder for vores ø.

Et stort og varmt tillykke til Jesper Holst med den flotte og velfortjente anerkendelse 

Frivilligheden er – i mine øjne – selve hjertet i et lokalsamfund som vores. Det er den, der binder os sammen på tværs af alder, baggrund og interesser. Den får ting til at ske – store som små – og giver mennesker mulighed for at være en del af noget, der rækker ud over dem selv.

Uden de mange, der hver dag giver deres tid, energi og hjerteblod, ville Langeland være et fattigere sted.

Jeg har selv været frivillig gennem hele livet – i foreninger, bestyrelser og som holdleder for unge. Jeg ved, hvor meget det giver, når man mærker, at ens indsats gør en forskel for andre. Men jeg ved også, at det kan være svært at finde tid og overskud, og at det nogle gange kan virke uoverskueligt at komme i gang.

Derfor arbejder vi i Moderaterne for, at det skal være nemt, trygt og overskueligt at være frivillig på Langeland. Vi vil gøre det lettere at finde de lokale tilbud, søge støtte, bruge kommunens lokaler og få hjælp, når man vil starte noget nyt. For frivillighed skal ikke drukne i bureaukrati – den skal løftes af fællesskab, tillid og engagement.

For mig handler det i bund og grund om mennesker. Om at skabe rammer, hvor alle, der har lyst, kan bidrage – på deres måde og i deres tempo. For når vi løfter i flok, bliver Langeland stærkere. 💜

- Camilla


Share